Velkommen

Måske kender du følelsen af, at tankerne fylder mere, end du ønsker. At bekymringer eller grublerier tager over og at det kan være svært at finde ud af, hvordan du skal slippe dem igen.

Kernen i mit arbejde er at hjælpe dig med at bruge mindre tid og energi på bekymringer, grublerier og overtænkning så der bliver mere plads til det liv, der foregår uden for tankerne.

Hos mig handler terapien derfor ikke om at finde de rigtige svar på alle dine tanker eller om at skubbe svære tanker væk. I stedet arbejder vi med at forstå, hvad der holder bekymringer og grublerier i gang, og hvordan du kan lære at forholde dig anderledes til de tanker, der dukker op.

Målet er, at tankerne ikke behøver at tage så meget af din tid og opmærksomhed og at du får større frihed til at rette dit fokus mod det, der er vigtigt for dig

Hvordan arbejder jeg?

Jeg arbejder ud fra metakognitiv terapi (MCT), udviklet af professor Adrian Wells.

Negative tanker og følelser er en naturlig del af livet. Men når vi bruger meget tid på at bekymre os, gruble, overvåge eller forsøge at kontrollere vores tanker, kan det være med til at fastholde mistrivsel. I metakognitiv terapi er der derfor mindre fokus på tankernes indhold og mere på, hvordan du håndterer dem.

Hvem arbejder jeg med?

Jeg tilbyder individuelle metakognitive samtaler til unge og voksne, der blandt andet oplever angst, bekymringer, overtænkning, grublerier, stress eller anden psykisk mistrivsel.

Du behøver ikke at vide på forhånd om metakognitiv terapi er det rette for dig. Det kan vi undersøge sammen i en indledende samtale.

Udannelse og certificering

Jeg er certificeret Metakognitiv terapeut gennem MCT Institute i England og er i gang med den fireårige metakognitive psykoterapeutuddannelse hos CEKTOS, som jeg afslutter i 2027. 

Jeg er uddannet sygeplejerske i 2020 og har siden arbejdet både på somatisk hospital og i psykiatrien.

Uddannelsen fra MCT Institute, har givet mig specialiseret træning i metakognitiv terapeutisk behandling til blandt andet angst, OCD, PTSD, depression, stress og søvnproblemer. Jeg har modtaget undervisning direkte af professor Adrian Wells, som har udviklet metakognitiv terapi. 

Jeg er registreret hos MCT Institute som behandler i Danmark. Faglig udvikling er en vigtig del af mit arbejde og jeg modtager derfor løbende supervision hos CEKTOS.

Hvad er metakognitiv terapi?


En innovativ og forskningsbaseret tilgang til psykoterapi udviklet af psykologi professor Adrian Wells 

Terapien bygger på mere end 30 års forskning i, hvordan vores opmærksomhed og mentale strategier påvirker vores trivsel. Forskningen viser, at det er måden vi reagerer på tanker og følelser, som kan skabe psykisk mistrivsel. 


Hvordan virker MCT?

Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i en videnskabelig model for, hvordan sindet fungerer, kaldet The Self-Regulatory Executive Function Model. Modellen viser, at psykisk mistrivsel skyldes uhensigtsmæssige mestringsstrategier, som er måder at håndtere tanker og følelser på.

Ubevidst kan vi udvikle uhensigtsmæssige strategier som:

  • overdreven bekymring

  • overdreven grublerier 

  • at scanne kroppen eller omgivelserne for trusler

  • at forsøge at kontrollere eller undertrykke tanker

  • dulme tanker og følelser med uhensigtsmæssige copingstrategier

Disse strategier kaldes samlet for det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS).

I MCT lærer du at afbryde CAS, skabe mere fleksibilitet i din opmærksomhed og opdage, at du kan reducere tiden du bruger på blandt andet bekymringer. Det giver en oplevelse af mere mental frihed.


Bliv klogere på dig selv og dine tankemønstre

I terapien undersøger vi sammen, hvordan dine tankemønstre påvirker din trivsel.

Når du får øje på, hvad der aktiverer eller opretholder din mistrivsel, kan du lære at vælge nye og mere hjælpsomme måder at reagere på. Hvilket giver mere indre ro og mindre overtænkning. Du får redskaber, som du kan bruge resten af livet.


Forskningsbaseret metode

Forskning viser, at metakognitiv terapi er en af de mest effektive terapiformer til behandling af angst og depression. Flere store studier peger på, at MCT ofte giver hurtigere og bedre resultater end kognitiv adfærdsterapi.

Du får derfor en behandling, der:

  • bygger på veldokumenterede psykologiske mekanismer

  • er målrettet de processer, der faktisk skaber mistrivsel

  • er enkel, effektiv og praktisk anvendelig

Genkender du dig selv i disse mønstre?


Måske kører bekymringerne i ring, og du gennemgår igen og igen, hvad du sagde, gjorde eller burde have gjort anderledes. Mange oplever også, at grublerierne bliver stærkest om aftenen, så det er svært at falde i søvn eller sove igennem.

Metakognitiv terapi kan hjælpe dig, hvis du ofte føler dig fanget i tankemylder, konstant tjekker, analyserer eller forsøger at kontrollere dine tanker. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd, det første skridt er blot at række ud og være nysgerrig på, om en anden måde at forholde sig til dine tanker kunne hjælpe dig.

Tag næste skridt og kontakt mig i dag.


Et struktureret og evidensbaseret forløb tilpasset dine behov


I første session afdækker vi hvad som fylder hos dig og dine mål for behandlingen.

Jeg introducerer dig til den metakognitive metode undervejs i forløbet, blandt andet ved hjælp af mentale øvelser i sessionen. Efter hver session får du en øvelse med hjem, så du kan få erfaringer i din dagligdag med metoden. Du vil opleve bedring i takt med at du lærer mere om den metakognitive metode. 

Et forløb varer mellem 3-10 sessioner. Det er optimalt at mødes en gang ugentligt, men det er også muligt at der går længere tid mellem sessionerne. 


Online eller fysisk

Jeg tilbyder kun online terapi sessioner på nuværende tidspunkt. Begge formater er lige effektive for metakognitiv terapi.

Kontakt

Er du klar til at tage et skridt mod mere trivsel?

Jeg tilbyder en gratis telefonsamtale for at se om metakognitiv terapi er det rette for dig.

Skriv en kort besked om hvad der fylder hos dig.


Følg med på Instagram

@emmabirck

Se mere inspiration og indsigt i min arbejde på Instagram


Metakognitiv Terapi

Professionel metakognitiv terapi i København. Hjælper dig med at finde ro og klarhed gennem evidensbaserede metoder.

Certificeres gennem CEKTOS og MCT-institute

Navigation


Kontakt
  • kontakt@emmabirck.dk
  • København, Danmark
  • Online terapisessioner